NYHEDER

TUSIND TAK FOR HJÆLPEN

Vi har gennem 2021 haft gang i flere projekter, som vi ikke ville være kommet i mål med uden hjælp fra byens selvstændige erhvervsdrivende! 

OPSTART AF UNDERVISNING

1. marts kunne vi endelig sige velkommen til vores kære elever igen efter en lang nedlukning. Undervisning foregår pt udenfor. Alle restriktioner og forbehold overholdes

NY RIDEBANE

Vi har over sommeren anlagt ny stor ridebane på 20x60 meter. Banen er bygget op med knust beton og stenmel, som dræner godt. Øverst ligger et dejligt stødabsorberende toplag. 

GENERALFORSAMLING 2021

Grundet COVID-19 blev generalforsamlingen i år afholdt via Teams. Der var ingen ændringer i bestyrelsen.

NY AGILITYBANE

Vi har gennem foråret fået bygget en ny stor stationær agilitybane ved ridehallen. 

GLÆDELIG JUL

Desværre må vi i år aflyse vores juleopvisning grundet COVID-19. Vi ønsker alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår!

VI HAR ALTID GANG I ET ELLER ANDET


Tjek ind på facebook, hvor der løbende bliver opdateret med billeder og informationer om, hvad der sker på rideklubben

ORIENTERINGSLØB 2020

Vi inviterer alle ryttere, løbere og cykelryttere til en hyggelig tur gennem Ålandets stier og veje. 

Datoen er 31. oktober 2020

ORIENTERINGSLØB 2019

Vi inviterer alle ryttere, løbere og cykelryttere til en hyggelig tur gennem Ålandets stier og veje. 

Datoen er 21. september, mere information kommer senere!

STREETFODBOLD 2019

Vi inviterer alle byens børn og voksne til et par hyggelige og sjove timer i Bylderup Idrætscenter, hvor vi skifter hesten ud med en fodbold!

JULEOPVISNING

Vi inviterer alle elever på rideskolen til en juleopvisning d. 16. december, hvor man må invitere forældre, bedsteforældre mm. til et par hyggelige timer.   

NY UNDERVISER

Vi har fra 1. august fået ny underviser. Byd hjertelig velkommen til Anne Hennigs, der overtager for Mai Petersen, der efter 3 år som underviser, skal videre. 

GENERALFORSAMLING 2020

Ved vores ekstraordinære generalforsamling tirsdag d. 25. august fik vi sat ny bestyrelse

SOMMERFERIE

Klubben holder sommerferie fra undervisning indtil mandag d. 5. august. 

Husk at man altid er velkommen til at komme og hygge med os i stalden!

GENERALFORSAMLING

Den 27. februar afholder vi den årlige generalforsamling. Kom og hør, hvad der sker i klubben. Har du mod på at deltage i bestyrelsen, kontakt da gerne bestyrelsen.

NY RIDEHAL

I forbindelse med at rideskolen holder lukket i efterårsferien, er vi begyndt på arbejdet til den nye bund i ridehallen - vi glæder os til det færdige resultat

GOD SOMMER

Rideskolen holder ferielukket hele juli måned, men er klar igen til 1. august, hvor de første hold igen starter op. Vi ønsker alle en god sommer.

NY UNDERVISER

2. september kunne vi præsentere vores nye underviser Nadine Holm! Vi håber at i vil tage rigtig godt imod hende.

ARBEJDSDAG 2019

Den 16. juni havde vi vores årlige arbejdsdag, hvor bestyrelsen, opstaldere og elever med deres familier mødte op for at gøre rideskolen sommerklar. Der blev bl.a. sat ny port i, sat springbane og agilitybane op samt ryddet op her og der, hvor der manglede. Dagen sluttede med grillpølser og pastasalat.

En stor tak for hjæp skal lyde, til alle dem, der mødte op!

JULETRÆSINDSAMLING 2019

Den 6. januar havde vi traditionen tro juletræsindsamling sammen med en klasse på Bylderup Skole, hvor vi samlede juletræer ind i hele byen og oplandet

OVERNATNING 2018

Den 7.-8. september havde vi overnatning på rideskolen, hvor alle elever var inviterede.

Vi lavede striglekonkurrence, ponygames, stjerneløb og legede i ridehallen.

STREETFODBOLD 2018

Den 23. marts afholdt rideklubben endnu engang det årlige streetfodbold, hvor der blev kæmpet om de mange præmier, der var blevet sponsoreret af vores gavmilde sponsorer.