På Bylderup-Bov Rideklub tilbyder vi rideundervisning i både spring og dressur.
For at komme til rideundervisning skal man mindst gå i 0. klasse, og vi tilbyder undervisning for både børn og voksne.
Undervisningen foregår i hold på 3-4 personer i 60 min, inkl. op- og afsadling, eller som eneundervisning i 30 min, hvor man selv sadler op og af.
Hvis ikke man har mulighed for at medbringe egen hest eller pony til undervisningen, er det muligt at ride på en af rideskolens elevponyer.
Vi lægger meget vægt på at hestens røgt og pleje også indgår i undervisningen, hvilket ses ved at undervisningen også indeholder teori.
Hvis man er forhindret i at møde op til undervisning, meddeles dette til underviseren inden undervisningen starter.
Man meddeler underviseren såfremt man er forhindret i at møde op.
Timer som ikke benyttes refunderes ikke.
Rideskolen holder lukket i uge 7, hele juli måned, uge 42 samt fra fredagen før jul + 14 dage.
Vi lægger stor vægt på at eleven lærer at have respekt for hesten, og inddrage hestens røgt og pleje i undervisningen.
Derudover lægger vi vægt på fælleskabet, så hvis interessen er der, står vores døre åbne hver dag, så man må altid komme forbi og hilsen på hestene,
og dem, der er i stalden, ligesom man er velkommen til at deltage i diverse tjansedage og arrangementer.
Mulighed for flere typer undervisning
Rideklubben tilbyder ugentlig undervisning i dressur og spring ved Lisbeth samt månedlig undervisning i jordarbejde, samarbejde mellem rytter og hest mm. af Rita Nissen
Billigst i området
Vi bestræber os på at sætte priserne, så alle har mulighed for at få undervisning.
Hallen/banen er lukket ved undervisning
Såfremt der er undervisning, er det ikke tilladt at ride samtidigt på samme bane/hal. Halplanen opdateres jævnligt med de nyeste tider for undervisning på vores facebookside.
På rideskolen har vi fire elevheste og ponyer
Disse står til rådighed, hvis ikke man har mulighed for selv at medbringe en hest. Det er også muligt at blive passer på en elevhest.
Ønsker du at modtage undervisning på Bylderup-Bov Rideklub, kontakt da den undervisningsansvarlige,
som findes under fanen kontakt. Vi starter løbende nybegynderhold op, men er du øvet, har vi sikkert også et hold, der passer til dig.
Ved indmelding, medbring gerne en udfyldt indmeldelsesblanket